Indkøbskurv
Varer: 0 stk.
Pris: 0 kr,-
Moms: 0 kr,-
I alt: 0 kr,-
Se indkøbskurv

Information

- Firmaprofil
- Levering
- Betaling
- RMA

Firma Profil


MH-Data's koncept er at levere individuelle PC-løsninger af høj kvalitet både til den prisbevidste forbruger og den professionelle, som stiller høje tekniske krav.
Du får bygget en ny computer netop dine behov og krav - til nogle af de bedste priser på markedet. MH-Data bruger ABook og ADesk computere, der bliver bygget hos AV Distribution A/S.

ABook maskinerne ankommer til deres lager som ”barebones,” dvs. uden harddisk, RAM, processorer og anden ekstern lagring. Derfor kan du altid selv konfigurere din ABook med netop den processor, den mængde RAM og den størrelse harddisk du ønsker.

Når din nye ABook skal konfigureres benytter de kun kvalitets komponenter. CPU’erne bliver leveret af Intel, Kingston leverer RAM modulerne og harddiskene bliver leveret af Hitachi eller Toshiba. Samlingen foregår i et ESD-sikret miljø, for at sikre lang levetid på de enkelte komponenter. Efter samlingen bliver der kørt en grundig burn-in test. Har du bestilt din ABook med et styresystem, bliver dette installeret på computeren og alle drivere installeres og funktionaliteten testes.

Efter endt test pakkes notebookene først i plastikposer, og herefter i kasser specielt fremstillet til transport af netop den model ABook du har bestilt. Derved sikres en korrekt embalering. Emballagen er godkendt af Post Danmark til transport af bærbare computere.

Hele vejen igennem er det vores vigtigste mål, at du som bruger af ABook notebooks altid skal være tilfreds. Dette gælder ikke bare i købsøjeblikket, men også så længe du har maskinen.

ADesk PC’er ankommer til lageret her i Danmark, som komponenter (motherboards, RAM-moduler, processorer, grafikkort osv.) Derfor kan du altid selv konfigurere din ADesk PC 100% ud fra dine ønsker og behov. Samtidig er du altid sikret de nyeste og bedste komponenter.

Når din nye ADesk computer skal konfigureres, benyttes kun mærkevarekomponenter, herved sikres du længere levetid på de enkelte komponenter, større kompatibilitet samt sikkerhed for en stabil computer.

Efter endt test pakkes ADesk PC’ere først i plastikposer, og herefter i kasser specielt fremstillet til transport af netop den model ADesk PC du har bestilt. Derved sikres en korrekt emballering. Emballagen er godkendt af Post Danmark til transport af computere.

MH-Data leverer desuden lokal service bla. reparationer af både bærbare og stationære computere, opgraderinger, opsætning af netværk, printere samt rensning af din PC for virus og spyware.

Levering

Når du har bestilt dine varer, modtager du en mail med en oversigt over bestillingen.

ABook notebooks samt ADesk PC'ere har en leveringstid på 3-7 hverdage.

ABook notebooks samt ADesk PC'ere pakkes i specielt udviklet emballage og afsendes med Post Danmark.
Post Danmark bringer som udgangspunkt alle pakker ud inden middag (naturligvis dagen efter afsendelse).

Fragtprisen på ABook notebooks og ADesk PC systemer er:
Erhvervspakke – kr. 85,-
Privatpakke – kr. 115,-

Erhvervspakke defineres ved at der er tilknyttet et CVR nr. på adressen, det kan derfor være en fordel at få din pakke leveret til din arbejdsadresse.



Lagerstatus:
På lager. 1-2 dages leveringstid 3-5 dages leveringstid
Ikke på lager. Ukendt leveringstid Ukendt leveringstid



Betaling

Betaling kan til MH-Data ske ved Dankort Dankort, Visa/Dankort

Ved betaling med betalingskort bliver beløbet først trukket på din konto, når varen sendes fra MH-Data. Vi har valgt at bruge DanDomains betalingssystem på grund af de meget strenge sikkerhedskrav, som lovgivningen stiller til håndtering af betalinger med betalingskort. Hvis du har mistanke om misbrug, kontakter du blot din bank og gør indsigelse. Hvis det kan dokumenteres, at der er tale om svindel, bliver beløbet ført tilbage på din konto. MH-Data modtager ikke oplysninger om dit betalingskort. Betalingen foregår mellem DanDomain's betalingsserver og PBS. MH-Data modtager kun et valideringsnummer, som ved aflevering til PBS giver MH-Data ret til at hæve det aftalte beløb på din konto.

MH-Data opkræver ikke ekspeditionsgebyr. Du betaler kun prisen for den købte vare, kortgebyr til PBS og fragt.


RMA


Skulle du i garantiperioden mod forventning få defekt på din PC, Notebook eller anden vare, skal den selvfølgelig repareres.

Kontakt MH-Data på mail: mh-data@mh-data.dk eller telefon: 20956874, hvor du vil få et RMA-nummer. Indsend derefter varen sammen med en fejlbeskrivelse, kopi af faktura samt med en tydelig angivelse af RMA-nummer på pakken til:

MH-Data
Kejsdalen 27
7130 Juelsminde

Når MH-Data har modtaget varen, vil du modtage en mail, i hvilken du vil blive informeret om sagens videre gang. Vores behandlingstid for reklamationer er normalt 4-14 dage. I forbindelse med udgåede varer kan det dog forekomme, at producenten eller leverandøren ikke kan overholde den normale reklamationstid.

Bemærk at vi forbeholder os ret til at opkræve kr. 250,- pr. påbegyndt ½ time, hvis der ikke findes fejl på de indsendte varer. Du afholder selv udgiften til forsendelse ved reklamation.

Har du fortrudt dit køb inden for 14 dage, og har du valgt at få pakken sendt, så har du mulighed for at få pengene tilbage. Ønsker du dette, skal du udfylde og vedlægge dette returskema, når du sender varen retur. Husk at mærke pakken med "RETUR". Bemærk at virksomheder ikke har fortrydelsesret. Har du købt en specialbygget PC, har du ingen fortrydelsesret, da PC'en er tilpasset specielt til dig. Læs mere her.
MH-Data | Kejsdalen 27, 7130 Juelsminde | 20956874